torsdag den 20. marts 2014

Overlækkert tørklæde




På det famøse sykursus (jeg lever stadig højt på det) fik jeg klippet til en kjole i stoffet i kan se her ovenfor, den skal bruges til konfirmation til maj.

Det er længe siden jeg har købt så dyrt stof, hvis jeg nogensinde har gjort det tidligere, men ikke desto mindre så har jeg købt Liberty Silk - og i guder det er lækkert.

Jeg fik et lille hint da jeg lagde mønsteret op på stoffet og gjorde selvfølgelig som rådet til, og ud af det kom overskydende stof nok til et overlækkert silketørklæde.

Tørklædet blev "prøvekluden" da jeg skulle forsøge mig med microtex-nåle - hvilket jeg heller ikke har prøvet før, og heller ikke hørt om. Men jeg kunne virkelig se forskellen. Tidligere havde nålen "hevet" lidt i stoffet, men med microtex-nålen var der intet som fik mine øjenbryn til at hæve sig.

Nu glæder jeg mig bare til tid nok til at sætte mig ned med symaskinen på hjemmefronten og få syet min silke-kjole.

Overvejer om der skal strikkes eller syes en lille jakke, som kan passe til - gerne i en eller anden kæk farve så det kvikker op.

Faktaboks
Mønster: intet - bare en lang bane syet sammen til en stor cirkel, bukket om på begge sider og med en enkelt søm
Stof: Liberty Silk, købt i City Stoffer (ikke fra lager, da vi godt måtte købe lidt på kurset)
Bemærkninger: Tror jeg kommer til at bruge det tørklæde rigtig meget (når jeg ikke lige er plaget af voldsom forkølelse og deraf følgende hedeture)

2 kommentarer:

  1. Sikke noget lækkert stof. Og god idé med et tørklæde til kjolen. Gad vide hvad du pønser på med farve til cardigan? Noget blåt?
    Og rigtig god bedring, Ketty. Må du meget snart blive frisk igen :o)

    SvarSlet
  2. Man skulle tro du er tankelæser, for ja - jeg tror jeg er ude i noget blåt... den blå har virkelig vundet indpas ved mig efterhånden.
    Og tak... jeg tænker stadig, at nu må det snart være min tur til at slippe for mere forkølelse

    SvarSlet