tirsdag den 27. marts 2012

Vaskehal



Min bil har været i vaskehal, den var blevet godt støvet efter et par år på hylden (det er altså ikke helt nemt at støve grundigt af på lego)... Fin og flot er den blevet - klar til fremvisning i vores "nye" midlertidige stue ovenpå.

Byggerod har indtaget vores stue, så nu er sofa og fjernsyn - og alt hvad vi ellers lige kunne finde plads til - rykket ovenpå for en stund.

Jeg glæder mig vildt til vores nye stue - den skal vendes en kvart omgang så vi både kan nyde morgen-, middags- og aftensol. Den nye terrassedør er sat i... venter spændt på næste ryk :-)

lørdag den 24. marts 2012

Stumpemarked i Fredericia

Her er jeg i dag - på vw-veteranklubs stand, hvis du kan finde mig, så er der med garanti kaffe og hjemmebag klar :-)

Ses vi?

Forårshilsen

Velkommen til forår og lækkert solskin :-)




torsdag den 22. marts 2012

Det spirer...





I efteråret havde Bilka lavet store fine løgpakker med blomsterløg pænt afpasset efter farver i samarbejde med Claus Dalby. Jeg fik købt en lilla kasse, men af helbredsmæssige årsager kom mine løg ikke i jorden... suk.

Det er de kommet nu, i drivhuset. Og selv om jeg måske får tulipaner i mine andre bede hurtigere end dem jeg har proppet for sent i jorden i drivhuset, så ser det alligevel ud til at der sker en lille smule.



De er pænt sat i potter i hver sin farve og sort. Så nu håber jeg, og krydser fingre for, at de bliver flotte at se på - bedre sent end aldrig.



Der var også forskellige prydløg i pakken, de er også sat i potter i drivhuset i håbet om, at der kommer en lille smule ud af dem.




Foran står 3 små fine lerpotter - fundet til spot-pris. Basilikum, purløg og persille er sået her. En pakke magen til er klar i bilen til at tage med til en veninde i morgen.

Til gengæld har jeg fulgt Claus Dalbys råd for hvornår der skulle sættes lathyrusfrø - de er pænt puttet i jorden (måske ikke i de rigtige potter, men det var hvad lageret bød på), så nu går jeg spændt og venter på den første spire bryder frem... det er tæt på. 2 forskellige mørkelilla versioner er indkøbt - nu skal jeg så bare finde ud af, hvor i haven de skal pottes ud.

Den anden dag fandt jeg et "hosta-mix" for 10,-! Behøver jeg sige, at der kom 2 med hjem af dem? De er også sat til forsigtig spiring i drivhuset, tør ikke helt sætte dem ud i den fri natur endnu.

mandag den 19. marts 2012

Hemmeligt projekt fortsat

Er blevet enig med mig selv om, at der ikke sker noget ved at vise jer en klump sort strik... Jeg er langt om længe blevet færdig med bullen, har fået lukket forstykker og ryggen af, har syet skuldersømme sammen.


Og så kom det store spørgsmål, hvilken farve biese skal der på? Mine overvejelser har været mange, jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om, at jeg skulle have en sort trøje, men det med en kontrastfarve - det har været rigtig svært. Isblå, grå, gammel rosa, lilla, hvid, postkasserød, men i en oprydning i garnkassen fandt jeg en petroleumsblå - og den har nogle små mørke nister i garnet, med det samme var jeg klar over, at her var farven...


torsdag den 15. marts 2012

Blog award

Stine har været så sød at give mig en blog award, og jeg er meget beæret og stolt. Og som i kan læse hos Stine, så har panikken også bredt sig hos mig - for hvem skal jeg give den videre til... Mange af de blogs jeg læser med på, har mange faste læsere (hvor jeg ikke tæller med, for min pc har åbenbart en blokering når det kommer til at tilmelde sig som læser).



Jeg har tænkt og spekuleret, så det er meget velovervejet når jeg nu fortæller hvem der skal modtage blog awarden fra mig.



Liv har bloggen "Min skæve vinduesplads til verden" og laver mange sjove finurlige ting. Hendes farvesammensætninger er skønne, og så tegner hun helt misundelsesværdigt. En rigtig hyggelig og afslappende blog at følge med på.



Asli har bloggen "Frøkenen og Baronen" og hende kan man kun elske. Dels har hun også en udpræget svaghed for veterankøretøjer, og så hækler hun skønne skønne ting, og strikker med så fin en tanke, så man føler sig helt varm indeni.


Bloggen her er til jer :-)

mandag den 12. marts 2012

Mere fødselsdagskage



Rigtig tøselagkage... lynhurtigt lagt sammen... og 2 lys, som det sig hør og bør.


Tumlingen har taget det rigtig flot, at der måske manglede lidt legetøj blandt gaverne. De fleste var bløde, men rigtig fantastiske, er alle blevet prøvet på og godkendt. Gaven fra Moster og de 2 fætre var en dejlig billedbog med historier om Peter Plys, lige helt efter tumlingens hoved.


I morgen venter en hård gave fra mormor og morfar (en lækker rød trehjulet cykel med lad venter spændt på den første køretur).

Fødselsdagskage

I dag fylder tumlingen 2 år, så i går blev der bagt kage til de andre tumlinger i dagplejen... De blev pyntet med hvad skabet nu lige kunne byde på.

Dog blev konklusionen, at de afleveres i dagplejen uden glasur og glimmerpynt, da det var det var det eneste hun spiste af kagerne om eftermiddagen, men fint kunne hente kager selv i køkkenet og guffe uden pynt bagefter. (Helt dum er hun ikke, man henter jo bare en stol, så kan hun klatre op og finde det hun nu lige synes lokker mest på bordet ;-) )


I eftermiddag står den på boller og lagkage... glæder mig til at fejre hende.

torsdag den 1. marts 2012

Drømmerier

Jeg arbejder ihærdigt på mit hemmelige projekt, det går langsomt, men fremad... Af hensyn til designeren kan jeg ikke vise ret meget her på bloggen inden hendes bog udkommer. Opskriften er helt færdig (formoder vi), og lige nu er jeg igang med at afprøve opskriften og se om jeg får den rigtige trøje ud af den.

Når bogen går i trykken og er på vej i butikkerne, så får i selvfølgelig lov at se min færdige trøje.

Jeg er fast besluttet på, at der ikke skal laves overspringshandlinger imens, selv om jeg føler mig voldsomt fristet af en tunika til tumlingen, samt en Rowan trøje jeg fandt til hende sidste år også... men jeg skal nok nå det :-)

Lige nu får i et link til en nyhed fra Christel Seyfarth - uha, den kan godt komme på listen over kommende projekter - nøj, hvor er den fin (jeg kunne dog godt drømme om en lidt kortere version, da jeg ellers hurtigt kommer til at ligne Luna)

http://www.christel-seyfarth.dk/christel-seyfarth/tyrkisk_frakke.html